mandag den 27. februar 2012

Hva' sker der lige...??!!!!!

Jeg havde forsvoret nogensinde at.........!!!!!..... - og det er alle de herlige bloggeres "skyld "!!!
Jo det er !!

Her har jeg i hele mit 55 årige liv fuldstændig undgået ALT, der var puttenuttet eller "sødt", "kært" eller "yndigt"....   jeg er ikke i tvivl om, at en del af det skyldes, at jeg er en af dem, der aldrig havde en dukke eller en bamse... (- som 1 ud af 7 unger, havde ejendomsretten det med at gå til den stærkeste )  ... og er ikke opvokset med en lodden ven, jeg med sikkerhed kunne kalde min egen....
Så måske bunder det hele egentlig i banal brødnid... jeg skal ikke kunne sige det.......
En jævnaldrende veninde bliver ustandseligt mobbet af mig ( godmodigt) fordi hun tænder på ALT med bare den mindste nuttethedsfaktor... og jeg kan ikke HA' det !!!

Det vil sige...  sådan VAR det, indtil jeg bevægede mig ud i blogland........  og se så hvad der sker ??!!



Pludselig finder jeg mig selv gemt inde på mit værelse foran computeren med billede af et hæklet dyr - og synes det er sødt ??!!... Og under alle papirerne ligger der et nøgle bomuldsgarn... " for det skal da lige prøves"..???Nemlig !! Jeg lister mig  - som en anden alkoholiker - ind for at sidde med mig selv og alle de der hæklede tern og lapper og blomster.. og hvad der ellers er.


Jep ! Der sidder jeg altså med min nu hemmelige last og "skabshækler"... og  tager ved lære ... ahem... det er f. eks ikke så nemt, at fylde et "færdigt" græskar med uld.... men nød lærer som bekendt.. osv....... !!

Det endte nu med en appelsin.. tror jeg.... eller noget..






 Det værste er nok, at hele min identitet er rystet i sin grundvold..... Jeg som HADER alt plys og lyserødt.... sidder nu og smelter over alle de mest nuttede kreationer...- Idag er jeg ski'sme begyndt på en af alle de der ugler, der bebor samtlige blogs...
HVAD SKER DER MED MIG ???????? - Er jeg endelig blevet en "rigtig" kvinde eller hva'?
Eller er det den "forsømte lille pige" der nu tager over ?
Hmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm...............

Quinden






tirsdag den 21. februar 2012

Tirsdag...

Det er tirsdag...
Mathias er taget afsted i morges til skolen i Randers - kl 6.24 - og  jeg er alene i huset. (Kæresten er på job
i USA...)
Det har været en benhård weekend.... dels har min ryg været  en "9'er" som Mathias kalder det... dvs jeg har svært ved at gå og stå..skal skifte siddestilling mange  gange, kan ikke smertedækkes og har det bedst horisontalt. Dels har Mathias som sagt været hjemme.... fuld af gode ideer og non-stop talende, fortællende og spørgende....
Ludo - fisk og gigantyatzy . . . .
Når jeg er meget smerteplaget, er jeg ikke altid lige god til at være på forkant, så der opstår for mange "huller" i hans skema. De huller gør ham lidt "hjemløs"  og så fylder han dem selv ud ...   med 1000 gode ideer vi skal købe eller lave... Åh min  unge.. Jeg ville ønske jeg var mobil.. og seende... og bare  fuld af energi!

Hmmmm ..Jeg kan godt blive selvmedlidende, når jeg rammer muren af  kunne  utilstrækkelighed. ØV altså !!!!

Mine omgivelser ved godt, at tirsdag skal man IKKE ringe til mig.
Jeg sover !!!!!

Nu har jeg spist lidt...  lagt lidt småpil til noget fugleredemateriale-beholder i blød ..... og nu lægger jeg mig igen ;0)... indtil det bliver onsdag.


Hav en dejlig dag derude - Quinden



søndag den 19. februar 2012

Dagens kok !

Mathias er en ganske særlig ung mand på 15½,  som  er i fuld gang med at finde og skabe sig en plads i tilværelsen. Det er ikke altid helt nemt at tackle de der hormoner, når man i forvejen er udfordret med et gennemgribende handicap. Så Mathias er med til at holde os alle igang og på forkant, så han til alle tider har den støtte og indramning, han trives bedst med.

Det kan være meget svært for Mathias, at holde fast  det, han er i gang med, så sådan en opgave med mange forskellige ting, der skal skæres, hakkes og ordnes er virkelig en udfordring !
Og således var det en stolt ung mand, der i går selv bestemte menuen,
 købte ind og lavede DET HELE selv.

Hakkebøffer med bløde løg, ærter og fedtfattig bearnaise !
Det tog 72½ minut alt ialt - jfr Mathias ;0)

Velbekomme !




 - Quinden



lørdag den 18. februar 2012

Det uendelige skuldersjal

Så blev jeg endelig færdig !
Det uendelige skuldersjal skal bo i stuen - som skuldervarmesjal og puttetæppe i min dejlige otiumstol.

Stolen er min ultimative redning
de dage, hvor jeg ikke rigtigt kan gå rundt.
Så sidder jeg her og kigger på fugle og
hører lydbøger, og strikker ;0)

Modellen er min modstræbende kæreste... Det er han nemlig bedre til, end at tage billeder  - hvis I spørger mig ! ;0)
Hav en dejlig dag derude ! - Quinden

MEGA-projektet

Ok - nu har jeg tænkt længe nok på det - nu siger jeg det højt !
JEG VIL STRIKKE EN KJOLE TIL MIG SELV I 2012 !!

Den skal være farverig - selvfølgelig - passe en str 42... sidde skidegodt til efteråret og varme mig gennem de smukke måneder. Med andre ord - den skal være i uld og den skal alligevel "falde" med en vis tyngde.
Jagten på en god opskrift er gået ind - eller også skal jeg strikke den efter et grundmønster ?... hmmm... overvejelser overvejelser.....

torsdag den 16. februar 2012

Det lille garnskab ....

Nøj, hvor har jeg dog knoklet idag !

Det er altså næsten 3 kg garn, der nu er forvandlet til brugbart, strikkeklart og lækkert garn !
UH hvor er det dog tilfredsstillende - alle de fed, jeg har haft liggende - herligt !!



Og så har jeg fået ryddet op - og fyldt op - i det lille garnskab...  som jeg er så glad for. Jeg har fået det på  pension på ubestemt tid af en af mine kæreste veninder, som ikke længere havde plads.
Og det er det møbel, jeg holder allermest af.
Jeg er temmelig stolt af at have fået plads til næsten alt det nye garn.
Her er lige et før- og efterbillede ;0)
FØR-RODET....

NU-RODET......
Jeg er nødt til at have noget af mit pilegrej, kavaletten og kurven stående inde, her om vinteren. Det kan være jeg skal finde en anden løsning på det - for så kan der da blive plads til en smule mere på de nederste hylder ;0)            
                                                                                                                                               
                                                                                                                                       
                                                                                                                                   
                                                                                                                 
                                                                                                                         
                                                                                                                     

Sidst men ikke mindst, har mit uendelige sjal endelig fået en ende !
Det bliver afsluttet med alle tråde og kanten i morgen, når der igen er nogle timers dagslys!
Og jeg er temmelig tilfreds med at have afsluttet alle 144 ruder - store som små !

Et nyt projekt er et skuldersjal til min utroligt søde svigermor.
Det skal strikkes i ren uld - ligesom det hvide fra januar - og hun har selv bestemt farven, så det bliver Karisma fra Drops i gammelrosa, på pind 5.
 Nu vil jeg finde mig en film og starte borten op, mens jeg nyder lidt tv-hygge, kaffe og strik.

Nyd livet derude!

Quinden

Foråret nærmer sig...

Det ligger lige om hjørnet (næsten) - foråret!
Det var hundekoldt igår, men det lykkedes mig faktisk at finde en plads i læ, hvor jeg kunne sidde ude en times tid - med halvhandsker og varm the - og strikke i solen!
Det var dejligt - hver vinter glemmer jeg næsten, hvor dejligt det er, at sidde ude og lytte til livet omkring mig... men den time gav mig en lille forsmag på alt det, vi har i vente.
Der er bl.a. en solsort, der helt klart har hormonforstyrrelser, for den er begyndt at øve sig på smukke forårssange......

Hele onsdag  lyttede jeg efter postens knallert...... for jeg har ventet utålmodigt på endnu en ny beboer - eller rettere to. En gammel garnvinde og et nyt krydsnøgleapparat! Endelig kom hun, og der gik ikke ½ time, før jeg var igang.
Oh salighed... at sidde og snurre og få pæne håndterlige nøgler ud af de bunker af garnfed, jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at vinde op i hånden. Nogle af dem, har flyttet med mig siden 2000.... så  torsdag er  oprydningsdag i garnskabet !!!

søndag den 12. februar 2012

Forfrosne fugle...

Ja idag er det så en smule mindre koldt end den seneste uge, og nu har der da været lidt aktivitet ved foderbrædtet igen.  Jeg tror ganske enkelt, det har været for koldt til andet, end at sidde og puste sig op i hækkene her i parcelhus-land.
 Den lille rødkælk med de tynde,tynde ben har overlevet indtil nu, men den ser mig noget forkommen ud, så jeg sendte min livsledsager  i Plantorama igår, for at hente melorme.
 Halvdelen er nu i gang med at guffe lidt havregryn i sig under gaze, og den anden halvdel blev hældt ud på foderbrædtet !
Og så skete der absolut ingenting. Der lå melormene og frøs og INGEN fugle kom for at kigge.....
Men idag er der så kommet en jævn strøm af besøgende - så melorme kan altså også spises dybfrosne ;0)
Lige da jeg tog billedet fløj de fleste selvfølgelig væk... men et par gråspurve  var cool nok til at blive siddende  - herligt.




Ellers går dagen med at vente på at det bliver mandag. Jeg venter på GARN til at fylde skabet lidt op igen.
Og på en garnvinde og et krydsnøgleapparat, som jeg håber kommer i begyndelsen af ugen. Så skal der nemlig ryddes op i skabet - og laves fine nøgler, uden at det koster mig en tennisalbue !
Hav en dejlig solrig dag derude - Quinden'


lørdag den 11. februar 2012

Flettepil.. oh salighed

JEG ER RIG !!
Jeg har støvsuget diverse blå og gule sider samt QXL for garn den sidste uge... og så faldt jeg over en lille annonce i DenblåAvis....
Hans i Hundslund sælger ud af sin afdøde kones kreative efterladenskaber.... og jeg var den første, der ringede!
Det kan godt virke lidt barsk sådan pludselig at være aktør i det gamle ordsprog  "Den enes død, den andens brød" - men det var en virkelig dejlig oplevelse.
En af mine datters gode venner var så sød at give mig hjul, så jeg kunne komme dertil i dagslys, som er betingelsen for, at jeg overhovedet kan se noget.
Jeg købte 13 kg pil. 10 kg bundtet og sorteret americana i gode længder, og 3 kg sort dugpil.
Jeg ELSKER dugpil! Det tørrer så smukt op og bliver ved med at dufte længe. Min absolutte ynglingspil.



 Hans bød på kaffe og en nær og vedkommende snak i stuen, der var fyldt med hendes pileting, og det føltes bare godt at tale om den store kærlighed til pilen.
Både hendes, hans - og min.





Derudover købte jeg nogle af hendes pilebøger. Bl.a. "Fletværk" af Claus Titze... en inspirerende og anderledes bog om en pilekunstner, jeg længe har ønsket at gense. Og sidst men ikke mindst 6 kg vævegarn - ren natursilke- og noget af det tyndt som sytråd! Men jeg har en god hækle-idé til anvendelsen af det, som jeg vil komme ind på en anden dag.

Alt ialt en skøn dag at komme hjem fra.... og så med alt det pil !!
Jeg har en hel del lys pil selv endnu, men har længe manglet den mørke. Så det bliver fantastisk, når det bliver lidt varmere, og jeg kan lægge det i blød, samtidigt med at højbedene skal gøres  klar.
Livet ER godt - det BLIVER vår..... og i mellemtiden sætter jeg mig bare her i mørket og strikker videre på det uendelige skuldersjal, mens jeg planlægger og drømmer pile- og haveprojekter....... så rig, så rig....... det ER jeg ;0)

Hav en god eftermiddag derude i mørket - Quinden





onsdag den 8. februar 2012

Gråsyn....

De seneste 4 dage har været smukke, kolde og lyse ....
Men i stedet for at nyde dem og suge lyset til mig, har jeg  siddet og svøbt mig ind i et tæppe af tungsind......

Jeg har brugt dagene på at rydde op..... ikke i gemmerne, selvom de trænger til det, men i mit hovede... lidt i min fortid..... genfundet minder og smidt enkelte ned i en kasse, jeg vil stille på mit mentale loft og glemme alt om..... kort sagt... nogle gråzonedage..... og så alligevel ikke helt.
For jeg er kommet anderledes lettet ud af dagene, end tidligere....
Jeg går og læner mig op ad en depression.... det ved jeg, men jeg har ikke tænkt at lade mig falde ned i den, ikke denne gang.... og måske kan det lade sig gøre...? Måske er min vilje og alle mine nøje planlagte gøremål, der kun er beregnet på at glæde mig selv, virkelig en god metode ... for mig.
Også selvom det af og til koster nogle indadvendte dage, hvor jeg egentlig helst ikke vil tales til...



Min udsigt er fuglebrædtet....  der har været masser af aktivitet i de sidste dage.... og det har været næsten meditativt, at sidde og betragte fuglene...... idag fangede jeg lige solens sidste stråler og den lokale solsort .....

Jo... jeg tror, jeg kan.
Komme igennem og frem til foråret....
Det kommer jo lige snart, ikke...?

lørdag den 4. februar 2012

Weekendluffer.....


Ja dette er så weekendens produktion.... (naaaarh.... der er jo en søndag foran os endnu ;0))
De røde med blomsterne er til sønnens søde kæreste Ida, som bare er et af de dejligste unge mennesker, jeg længe har mødt. Jeg er rigtigt stolt af dem, og spændt på, om hun bliver glad for dem.....................





Og dette er så de to par "låneluffer" til kælkeglade besøgende i tyverne ! De skal ud og finde bakkerne i morgen, og dem byder Vejle jo på en del af !
Nu kan jeg vist gå til ro med god samvittighed... kæresten sidder utålmodigt og venter på at jeg lukker maskineriet.... så God Nat til alle ! - Quinden

fredag den 3. februar 2012

Luffer.....

Det er altså koldt !!!

Min søn Andreas kom på weekend idag sammen med sin ven Shane, der er på besøg fra USA i  nogle måneder.
Og jeg har forberedt besøget !! Dels er der astronomiske mængder af mad- det er ikke småting, disse langbenede stort-set-voksne unge mennesker kan konsumere !
Og så er det jo, jeg kender Andreas. Han vil gerne have Shane med på en kælketur, som bakkerne omkring Vejle i den grad indbyder til... og jeg VED,at han i morgen siger : Mor  - har du ikke et par vanter, jeg kan låne ??
Og det kan jeg da - man er vel mor - og velvidende, at dette scenarie  vil opstå, filtede jeg idag disse ret tynde, men ikke desto mindre meget varme luffer, som passer fint udenpå et par normale vanter.
De kan holde tørt - selv i tøsne, og kan holde al vind ude, og det gør dem velegnede til det meste... I hvertfald til en kælketur.
Farverne har jeg dog klogeligt holdt, så jeg ved,  han ikke " uforvarende" kommer til at tage dem med hjem... de er ikke rigtigt "cool" nok til en 22-årig i KBH.....  men kan sikkert bruges i en snæver vending ;0)


onsdag den 1. februar 2012

Den sibiriske kulde....

Min yngste søn , der er en særlig dreng, er pt meget optaget af nyhederne. Han læser gerne tekst-tv om morgenen mellem 5 og 5. 30, og ynder så at orientere alle  (der betyder noget for ham) telefonisk om overskrifterne i løbet af togturen til Randers.
Således er både hans Far og jeg ( og sikkert mange ufriviilige pendlere) opdateret om verdenssituationen inden 7.30.... Mormor og Tante Tut må han først ringe til efter 10, så de får den om formiddagen. Og om eftermiddagen er det så storesøster og storebror, der får hans uforbeholdne mening om det hele, inden dagen rundes af med at taxachaufføren får refereret alle detaljer.
I disse dage er han særligt interesseret i den sibiriske kulde, der er på vej....... og det har afstedkommet hele 4 opkald i hans pauser idag ;0) - og det er usædvanligt.
Så da jeg gik ham lidt på klingen med, hvad det var, han syntes var så spændende, gik det op for mig, at han spekulerer på HVORDAN, man nu ved, at NU er den den sibiriske ( og ikke den danske) kulde, vi kan mærke. For man kan jo ikke se den....  Jeg synes han har en pointe dér ;0).
Al den snak om kulden og tanken om min lille datter, der snart skal til at cykle frem og tilbage til sit studiested, inspirerede mig til lige at filte nogle luffer.....( jeg kan alligevel ikke sove)...




Ak ja - mine evner med lay-out lader en del tilbage at ønske...... men nu er klokken 2.41 og jeg smutter i seng. Så skal der nålefiltes i morgen ;0)

Godnat fra Quinden

Det er hvidt derude......



Sne overalt - så smukt.... og jeg er igen immobil.....
Ja det kan vel diskuteres, hvor mobil jeg er i det hele taget, men sne og rollator er ingen rigtig god kombination, plus at sne er hvidt - helt hvidt - så der er ikke nogen punkter at navigere efter. Både kantsten og hundelorte, er uigenkendelige under sne......
Så jeg bliver inde, og sidder nu og nyder synet og funderer.....

En bekendt, som jeg har fortalt om denne blog, kom på besøg i går. Hun var uforstående overfor at man sådan kunne "lægge sig selv ud blandt fremmede" .... "Du sætter vel ikke billeder af dig, så folk kan genkende dig ??" ... som afskedssalut gav mig et verbalt "lille-Mor-Karen-klap" på kinden..."Jamen det er da dejligt for dig (blinde apparat), sådan at kunne få venner og lidt opmærksomhed på den måde "... ( når nu du ikke kan andet) ....??? !!!!!!

Ok ! Dén sad lige på tværs i systemet nogle minutter....! Der skulle hele 2 gigakopper the til at fjerne ubehaget......

Men noget sandt, er der nu alligevel i det........
Jeg ER opmærksomhedskrævende.... men ikke på den måde, der giver dårlige associationer til TV3's skrækkelige casting-reklamer....

Ja ! - Jeg vil SES
Ja ! - Jeg vil tages ALVORLIGT
Og Ja ! - Jeg vil gerne SE andre - FØLE andre - LYTTE og DELE....... med andre....

Jeg vil udtrykke mig .... verbalt... både blødt og blidt, skarpt og kantet, for sådan er ER jeg!
Jeg vil have lov til at PRALE med det, jeg er stolt af... både de kreative ting, haven...og egne fysiske præstationer....

Og rigtigt - det giver mig en god følelse, at kunne gøre det sådan her. At kunne udtrykke mig selv, og være en del af fællesskabet i blogland. At læse og følge med i andres liv - at blive inspireret og - af og til - lidt klogere på tingene.

Så tak til alle bloggere derude for at dele !!!

PS: Der er stadig gang i kanten på det uendelige skuldersjal ;0)


På vej gennem 90 små dominoruder og 4 halve.......