Viser opslag med etiketten kabelstrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kabelstrik. Vis alle opslag

fredag den 1. februar 2013

Skuldervarmer - lige ud af hovedet


Skuldervarmeren er færdig !    
Datteren er igen levende gine,
og jeg er ret tilfreds med den.
Jeg KAN altså godt strikke
kabelstrik, selvom jeg ikke
kan se det.

Mønsteret er lige ud af hovedet
og noget med at have et indre
billede af det, og jeg synes det
 er lykkedes meget godt. Jeg håber  min
gode veninde vil synes det samme, når hun kommer forbi og henter den ;0)


 På billedet er den endnu ikke vasket og presset, men jeg kan alligevel godt fornemme, hvordan den vil se ud færdig.

Og den klæder også datteren - hvor er det skønt at have såd'n en, der gerne stiller op som model.... ;0)

Og når hun ser så glad ud, er det nok fordi hun på billedet lige er kommet forbi efter sin sygeplejeeksamen i fysiologi og anatomi med et flot 12 - tal.

Og så har jeg besluttet mig til at strikke såd'n en kabeltrøje til mig selv. Ikke noget avanceret, men gerne med lange - lidt forskellige kabler  der dukker op her og der....
Nu må vi se.....
Jeg er startet - tanken er, at den skal strikkes fra halsen og ned, og så må¨jeg se hvor meget jeg kan have i hovedet af gangen ;0)
Hav en dejlig dag derude - Vibeke

tirsdag den 29. januar 2013

Kabelstik

  Så blev jeg færdig med den der kabelstik-top til Signemusen,  og jeg er SÅ glad for det! Den blev nøjagtig som jeg havde håbet og den sidder skidegodt på hende ;0)

Jeg har medtaget et billede, hun selv har taget, som viser, hvordan den kan sættes alt efter lyst og behov.
 Jeg tror jeg vil lave en til mig selv, omend lidt bredere og længere, da jeg ikke ligefrem har sådan en fast og smækker krop. Er den ikke bare fin ?

Hvis nogen har lyst, har jeg lavet en dansk oversættelse af mønsteret, der her er strikket 19 gange...... skriv, hvis du gerne vil have det.




 Jeg er også i gang med en anden kabelstrik
- så temmelig ud af hovedet, og jeg er ikke
 sikker på hvordan den ender. Det skal være
en skuldervarmer/poncho til min ven
 og tidligere kollega, så hun ikke fryser på skolen
 Den er jeg lidt spændt på - her er det atter
 datteren, der agerer gine ;0)






Jep - alt går op i strik lige pt - og det er herligt.
Især fordi jeg kan mærke, at jeg får mere mod på det dag for dag.... måske skal jeg snart i gang med mit store ønske - en strikket kjole.... naaaaah... skal nok lige prøve at strikke en trøje først... også ovenfra og ned, så jeg kan prøve undervejs og slipper for al den ski.... sammensyning ;0)
Ha' en go' aften derude - Vibeke





fredag den 11. januar 2013

Fredagsmørkning

Fredag eftermiddag og dette er  hvad jeg hygger mig med i mørkningen.
Godt puttet i sofaen med hjemmestrik på fødderne og en lille varm hund op ad låret......
Duften af skoldende varm the med honning...... samt Beethovens små klaversonater.... fylder og farver stuen..

Jeg har sat en god lampe op på soifabordet, så jeg har lys på det, jeg laver:
Her er mit kabelstrik og jeg endelig kommet frem til en slags våbenhvile... og arbejdet skrider langsomt fremad ved hjælp af fælles tålmodighed.

Jeg er nået ca 1/4 af den forventede længde og jeg glæder mig sådan til at skulle svøbe det om datteren og sy det sammen, mens hun har det på.
Hvordan det så kommer af igen kan jeg ikke lige gennemskue, men det vil tiden vel vise ;0)

Der har faktisk været en smule lys idag.... og fugle på foderbrædtet. Hvor det dog betyder meget, med de der små glimt af glæde.
Må der være en masse af den slags I alles fredag ;0) Vibeke