Min første rødkælk !

Tja billedet er ikke for godt, men det er  også taget med datterens mobiltelefon, da min kameralader stadig er væk ;0)
Men jeg har i dag begået min første lille filtede fugl, og selvom den helt klart kan finpudses i uendelighed, så er jeg faktisk temmelig stolt af den. Det skal prøves igen i morgen !!



Dagen har været helt igennem super hyggelig. Datteren kom i går aftes og vi har "mor-datter-hygge-sumpet" os gennem dagen med strik og filt,  - og cola, toffifee og eksamenslæsning, for hendes vedkommende.
Signe har efter nogle års rugby-spil  desværre erhvervet sig en nakkeskade, der ofte medfører hovedpine, stivhed og smerter. Og i det kolde vejr er det ekstra følsomt, så hun kom med et forslag om at lave en eller anden form for halsvarmer, der kan bæres hele tiden.

Det blev så til denne lille og varme alpaca-sag, strikket i noget restegarn fra et gammelt projekt.

 Den er stikket i en  3 + 1 rib med vendepinde midtpå, så nakken blev lidt længere end fronten. Til sidst er den samlet med små knapper foran og en fin hæklet kant langs ansigtet.

Og den virker !!

"Åh, hvor er det dejligt" har lydt mange gange efter den blev færdig idag.

Jeg kan godt lide det lidt victorianske  og feminine look. Og hvis den fortsat har den ønskede effekt, skal der helt sikkert laves flere i den fineste varme uld.

Jeg NYDER uhæmmet at kunne tage mig tid til sådan et lille " det-ordner-mor"-projekt !
Det minder mig om dengang, ungerne kom dagen før fastelavn og pludselig ville være batman eller prinsesse og jeg sad og syede det halve af natten, så de kunne slå katten af tønden i den ønskede udgave....
Det der med at sætte alt andet på "hold" for at producere et eller andet for sine unger..... - det er ganske enkelt så dejligt ! Uanset om det var en "rigtig"! pyamas, så de kunne være med til py-party dagen efter... -  eller som dengang frosten satte hårdt ind en tidlig november... Der sad de med hakkende tænder og blåfrosne tæer efter børnehaven under mors dyne i sofaen og så bananer i pyamas med varm kakao, mens mors pinde glødede med det tykkeste uldgarn fra lageret, så der kunne komme rigtigt varme sokker i støvlerne......
Dejligt minde - og dejligt at der stadig "er brug for mig" - her tyve år efter ;0)
Hav en god dag derude - Vibeke