Herfra min verden går.... i hvert fald lige for tiden..

Det er måneder siden, jeg har blogget....
Min verden har været - og er tildels stadigvæk - lidt lille, og har kun i tankerne bevæget sig  udenfor den lille matrikel her i parcelhusland.
Ungerne har fyldt meget - fylder meget - på den gode måde, skal lige siges... men det har ikke levnet plads til meget andet i tankerne.
Mathias er i gang med en re-diagnosticering, og det har betydet mange tests og en del rejser frem og tilbage mellem Vejle og Randers, hvor hans skole ligger. Han skal nu i gang med sidste skoleår, og derefter.... ?????
Og for første gang i hans liv, oplever jeg, at ALLE omkring ham... vi forældre, skolen, psyk og den kommunale del SAMARBEJDER...  og viser sig villige til at bruge tid på at beskrive ham omhyggeligt, så han går over til voksenhandicap med den diagnose, der beskriver ham bedst. Det er jo desværre sådan, at selv samvittighedsfulde sagsbehandlere ofte kun når at læse overskrifterne, når en handicappet ung skal placeres, med uhyggelige konsekvenser til følge...
Så lige nu er der forsigtig optimisme, selv om jeg næsten ikke tør tro det..... men håber, håber, håber.....

Hele foråret har været præget af blæst og regn, og alt for lave temperaturer til bønnerne.... det har føltes som en meget lang tid, at gå og vente på udevejr ( alt over 16 plusgrader).
Der var lige nogle dage i pinsen, men ellers er det tidlige og frodige haveår, jeg utålmodigt gik og ventede på i hele den mørke tid, udeblevet.... og lige nu regner det væk.. suk.

Alt er dog ikke jammer og klage.... drivhuset er kommet op - der er tomater i det, og ikke mindst mit hjemmelavede vinde og skæve bord, der tjener som arbejdsbord.. kaffe- og computerbord... og alt andet ;0)

Et sjældent solbeskinnet kig ud over mit lille - stadigt voksende - paradis i parcelhusland...