søndag den 30. december 2012

December lakker mod enden

Mørk mørk måned..... men nu har vi passeret d. 21. december, så nu går det fremad mod lyset igen. Dejligt.
Jeg har været meget kreativ      i december.... produceret julegaver ( fed undskyldning for at lade sig opsluge helt af garn og filt og hvad ved jeg....)
Min veninde fik dette sjal, som var forbavsende hurtigt at strikke - det er fra DROPS og strikket i nepal.
Jeg er pt i gang med endnu et i noget tyndere uldgarn fra restlageret... det bliver smukt tror jeg.

Jeg er ogete stolt af dette sæt - hvor halsedissen endnu ikke var færdig.... strikket på pind nr 2 ( !!) hvilket er lidt af en udfordring for een, der helst strikker med store pinde, så der kommer lidt fart på.
 Ja køn er jeg jo ikke ;0), men skidestolt ! Opskriften er min egen.... noget med at prøve undervejs og så tage ud/ind alt efter behov. Det blev datteren, der fik sættet i pakken og hun blev kisteglad. Jeg tror nok, jeg er ved at have alderen til selv at begynde at gå med sådan en hue/hat. Jeg har altid misundt hattedamerne, for jeg har det med hatte som mange piger har det med sko ;0)
Så et af januars projekter bliver helt sikkert sådan en lille fjollet hue/hat med en eller anden fjollet blomst på siden ;0).

Jeg er ved at tro på at jeg kommer helskindet og  umedicineret igennem mit personlige mørke denne vinter.... det er i hvert fald planen, også selvom der ligger den der store meningsløshed og lurer hele tiden....... Jeg kan da i hvert fald mærke at det er GODT at gemme mig bag pindene..... og i øvrigt drukne mig i pinterest og ravelry ;0)
Jeg ønsker alle en dejlig nytårsaften  her i blogland. Dejligt I findes ;0)
Vibeke

2 kommentarer:

  1. Naeh er du ogsaa en hatte-elsker. Hurraaa, saa er vi to. Om vinteren gaar jeg sjaeldent ud uden min elskede hat, og skal bare have fundet mig en pragtfuld sommermodel. Flot saet du har lavet. Tusinde tak for et dejligt blogaar. Kan du ha' et rigtigt godt nytaar ( i hattens tegn :-)) med alle de bedste oensker.

    SvarSlet
  2. Hej

    Total fed hat med tilbehør du har lavet, kan godt forstå du er stolt og selv må eje sådanne en hat. Og nå da sig det klær dig,
    En heldig veninde du har at hun får sådanne et dejligt sjal...

    SvarSlet