søndag den 8. juli 2012

Tordenvejr & agurker...


Hvis man kigger godt efter, kan man helt nede i højre hjørne se de 2 agurker, vi skal nyde næste weekend !

Jeg sidder i drivhuset og det regner voldsomt. Ude fra fjorden driver mørke stålblå skyfronter ind over os, og en svag rumlen i det fjerne tænder håb om et ordentligt tordenvejr lige om snart, mens jeg sidder her og nyder agurkerne.
Jeg har ferie ! Sådan rigtigt ? !
Alle mine børn er anderswo...... Signe på cykeloplevelser i det tyske, Mathias på ølejr med sin Far - Andreas på Roskilde som handicaphjælper og Kristian klarer jo sig selv i Stockholm.
Børnefri for alvor !!!
 Og jeg nyder haven og fuglene og min dejlige kæreste, der desværre er temmeligt travl på jobbet pt. Men det indhenter vi senere. Hav en skøn aften derude !



søndag den 24. juni 2012



Herfra min verden går.... i hvert fald lige for tiden..

Det er måneder siden, jeg har blogget....
Min verden har været - og er tildels stadigvæk - lidt lille, og har kun i tankerne bevæget sig  udenfor den lille matrikel her i parcelhusland.
Ungerne har fyldt meget - fylder meget - på den gode måde, skal lige siges... men det har ikke levnet plads til meget andet i tankerne.
Mathias er i gang med en re-diagnosticering, og det har betydet mange tests og en del rejser frem og tilbage mellem Vejle og Randers, hvor hans skole ligger. Han skal nu i gang med sidste skoleår, og derefter.... ?????
Og for første gang i hans liv, oplever jeg, at ALLE omkring ham... vi forældre, skolen, psyk og den kommunale del SAMARBEJDER...  og viser sig villige til at bruge tid på at beskrive ham omhyggeligt, så han går over til voksenhandicap med den diagnose, der beskriver ham bedst. Det er jo desværre sådan, at selv samvittighedsfulde sagsbehandlere ofte kun når at læse overskrifterne, når en handicappet ung skal placeres, med uhyggelige konsekvenser til følge...
Så lige nu er der forsigtig optimisme, selv om jeg næsten ikke tør tro det..... men håber, håber, håber.....

Hele foråret har været præget af blæst og regn, og alt for lave temperaturer til bønnerne.... det har føltes som en meget lang tid, at gå og vente på udevejr ( alt over 16 plusgrader).
Der var lige nogle dage i pinsen, men ellers er det tidlige og frodige haveår, jeg utålmodigt gik og ventede på i hele den mørke tid, udeblevet.... og lige nu regner det væk.. suk.


Alt er dog ikke jammer og klage.... drivhuset er kommet op - der er tomater i det, og ikke mindst mit hjemmelavede vinde og skæve bord, der tjener som arbejdsbord.. kaffe- og computerbord... og alt andet ;0)
Et sjældent solbeskinnet kig ud over mit lille - stadigt voksende - paradis i parcelhusland... 

fredag den 20. april 2012

Regnvejrsdag....... i haven

Det regner og det er bare skønt.
Det er nok ikke til at se på billedet,
 men der er sat og sået en del i højbedet 
og ikke mindst i potter,
 og nu har de alle fået vand - herligt !

Nu er det bare at vente på at det hele begynder at vrimle op af jorden.. og sjældent har jeg da længtes efter foråret som i år ! ÅH hvor bliver det dejligt, når varmen sætter ind og det hele begynder at gro.
Det gør den vist i næste uge, hvor jeg er på Sjælland, men pyt - så kan det være der er sket noget, når jeg vender tilbage.
Det bliver vist et længere indlæg med foto's dette her.. ;0)

Pilen er lagt i blød og den er fletteklar,
 når jeg kommer hjem i uge 18...... der er kæresten atter ude at
se på verden, så der skal jeg sidde ude og flette og hygge mig, uden at tænke på middagsmad eller indkøb - bare jeg og den lille hund og alle fuglene ;0)

I dag skal jeg lige nå at så 5 forskellige slags storkenæb..... de kommer ikke alle sammen, for det er kun nogen af dem, der vil spire, men pyt..... der skal være smukke storkenæb i nordbedene langs huset i år - sammen med akelejerne!
Der er indkøbt og plantet 3 smukke høstanemoner.. en have uden, er som et hjem uden klaver for mig.



Mine gyldenlak, der blev sået sidste år og plantet ud i efteråret, står sprængfyldte af knopper... jeg må se at få dem bundet op, for ellers er det vist kun fliserne, der får glæde af dem ;0)



Og så er der en solsort, der har fundet den ufærdige bund til en hængekurv, jeg satte ind i hækken i marts.... den fløj, da jeg tog billedet, men jeg tror jeg sætter flere af den slags ind i hækken....... jeg ELSKER fugle i haven ;0)

Men nu er der ikke mere tid til at blogge, for nu er min flightcase til klaveret ankommet hele vejen fra Holland...... YES !
Den ser da virkelig proff ud, ikke ?  ;0)

mandag den 16. april 2012

Forberedelser....

Ugen står i forberedelsernes tegn..... jeg skal nemlig en tur tilbage til samfundet i uge 17 !
Og check-listen er meterlang og omstændig, for jeg skal rejse alene - gys -  med blindestok og rollator, klaver ( og strikketøj og bærbar) en uge tilbage til Djævleøen.
Lige nu venter jeg på at posten leverer den ny flightcase til klaveret, så jeg kan håndtere det hele.
Når først jeg er ankommet bliver det sjovt !
Først et besøg med overnatning hos min skønne store søn og hans dejlige kæreste ved Svanemøllen.
Søndag med s-toget til Allerød, hvor jeg kommer fra, og så kommer min yngste søster og bringer mig ud til min mors lejlighed.
Der skal jeg så residere en hel uge - ( min 80-årige still-going-strong- mor er nemlig på besøg hos sin 80-årige strong-going-kæreste i Vejle !
Og så har vi en uge til at sætte "Sagnet om CeNedra" op på Bistrupskolen, med 2 4. klasser.....
Det bliver jo for vildt dejligt !
Oven i købet skal vi holde "søskende-aften" onsdag. Vi er 6 nulevende søskende i alderen 55 - 38, som jævnligt ses..... og det er GULD.
Her er vi med lidt af afkommet + bedre halvdele i 2009.....

lørdag den 14. april 2012

Mejsekasser og gaver......

Der har været stille på bloggen den sidste måneds tid.... jeg har haft en mindre nedtur over,  at jeg ikke længere kan se til at strikke fair isle..... og det er ganske enkelt skidesurt.
Efter 4-5 forskellige opstarter på hhv bluser og en nederdel, måtte jeg erkende, at jeg max kan strikke med /holde styr på 2 farver....  det går i kludder for mig, fordi jeg ikke kan se hvor jeg er.
ØV ØV og ØV........
Men det skal ikke få lov til at slå mig af pinden - eller pindene... jeg kommer stærkt igen !
Og så er der heldigvis andre ting, der kan lade sig gøre ;0)

Idag lykkedes det mig, at flikke 4 mejsekasser - totalt vinde og skæve - sammen.
Jeg er skidestolt - selvom kæresten så meget bekymret ud, da jeg fægtede med boremaskine og stiksav og meddelte ham, at jeg OVERHOVEDET ikke havde brug for hverken gode råd eller kommentarer !!

Og så har jeg fået en gave !








 Er det ikke nogle fine høns ?
Fra SKOMAGERHUSET's give away kom disse søde æggevarmere! Er de ikke fine ?
Lavet af broderei og så syet sammen.... Skøn ide - og jeg blev rigtigt glad for dem!!

mandag den 19. marts 2012

Sommerhusferie


Vi  er kommet nordenfjords - nærmere betegnet i et sommerhus ved Hou tæt på Hals.
Sommerhuset er  - tja.... - som den slags er flest - dvs neutralt, venligt  og upersonligt indrettet.... hvidt standard med herstal-lamper over det meste. Kæresten ELSKER det - han er til den der neutrale hotel lounge indretning, og jeg er ved at gå til over alt det hvide, for det er svært at navigere i uden farve-fix-punkter. Men jeg kommer vel efter det;0)
 Min veninde  er med, og vi skal fejre hendes fødselsdag heroppe på torsdag. Området er gammel plantage en kilometers penge fra Kattegat, og det er guf for en lille dansk svensk gårdhund, der kan lugte fasaner og ræve og mus og muldvarpe... !!!!!
I nat har det blæst en halv pelikan og jeg har været oppe siden 4,så  den lille hund og jeg gik en tur da solen var kommet lidt op....






Her er rigtigt surbundsvegetation, og mange af træerne er overgroet med lav - langt, vådt og hængende. Det er vildt flot ud.
Men det bedste af det hele er en hel uge, uden nogen der siger "MOAR"..... at sove længe og stå op, når man har lyst. Lækker mad med et glas vin til - dejligt selskab - og MASSER AF GARN!!

Veninden hækler lapper og jeg er ved at lægge an til en nederdel med ugler - tror jeg - og  den skulle gerne på pindene idag, når jeg er færdig med at regne ud... har - igen - ingen opskrift men kun en idé.... nu får vi se. Hav en god og solrig mandag derude - Quinden

torsdag den 15. marts 2012

DIY Hæklet høne i modvind

Så håber jeg opskriften er rigtigt sat op. Jeg tog en masse billeder undervejs, men de er elendige, for at sige det mildt, så jeg håber, de få, der er her, kan give lidt mening.......Jeg fralægger mig ethvert ansvar i fald den ikke er til at forstå ;0) -Da jeg er næsten blind, gør jeg det meste på "renomméet" og  jeg mere føler mig frem og sjusser, end tæller masker.




1) Lav en magisk ring m 9 hstm og saml m km = 9
2) 2 hstm i hver = 18
3)Skift ml 1 og 2 fm i hver maske hele omgangen = 27
4) 1 hstm - 1 hstm -2 stm i samme m - 3 dbstm i samme m - 2 stm i samme m - 1hstm - 1 hstm - 20 fm  = 31 ( giver oval "bund" efter 4.omg)
5+6) 1 fm i hver - ingen udtagning
7) (Her vender jeg "vrangen ud" så jeg hækler fra yderkanten) 17 fm - i forreste halvdel af de følgende 9 m : 1hstm - 1 hstm -3 stm -3 dbstm - 3dbstm - 3dbstm -3 stm -1 hstm - 1 hstm - 6 fm


Nu skal det gerne ligne det her....


8) fm hele omgangen - stik ned i den bageste halvdel af maskerne fra sidste omgang, når du passerer "skørtet" (se foto efter 8. omgang)
9) 16 fm indtil du kommer til "skørtet" - i forreste halvdel af m hækler du : 1hstm 1lm 1 hstm - 1 hstm 1 lm 1 hstm - 3 stm 1lm 3 stm lm - 3 dbstm 1 lm - 5 dbstm 1 lm - 3 dbstm 1 lm - 3 stm 1 lm 3 stm 3 lm-  1hstm 1 lm 1 hstm - 1 hstm 1 lm 1 hstm - og 5 fm resten af omgangen  - nu må det gerne ligne dette......


10) 16 fm , men når du kommer til skørtet springer du hver anden "bagmaske" fra den forrige omgang over(6 gange)  og får dermed taget lidt ind  - fm omgangen ud
11) igen fm hele omgangen med samme indtagning ud for "skørtet" - hver 2. springes over
12) tæl 12 m frem fra omgangens begyndelse og lav en km i nr 13  - hermed har du halshullet - 




og starter fra omgangens begyndelse igen  og fortsætter bare med fm  3 - 4 omgange, til du synes hovedet er stort nok. Afslut og sy hovedet sammen med tråden.


13) hækl kammen og placer den inden du syr hovedet sammen


14)Fyld hønen med uld eller andet fyld fra hullet i ryggen. Sy ryggen sammen.


Vinge:
magisk ring med 9 hstm - km
2 fm i hver af de næste 3 - 2 hstm i hver af de næste 2 - 2 stm i næste m - 3 dbstm i næste - afslut
Kam:
Lav en magisk rung og hækl 2 dbstm - 1 lm - 2 stm - 1 lm - 2 hstm - 1lm - 1fm og træk igennem. Træk ikke ringen helt sammen men tilpas den hovedet så den kan gå ind før der sys
Fødder:
lav en magisk ring  m 5 hstm og afslut m km og træk igennem
Næb:
Lav en magisk ring og hækl 1 hstm - igen 1 hstm - men træk ikke sidste gang igennem - og 1 stm og træk igennem alle 3 på nålen til sidst - det bliver en slags trekant....


Sy delene sammen og hækl en snor til at hænge den op i i ryggen.
Marker øjne og rumpehul m sort garn.....


 - og er der ikke en blog-nørd, der kan hjælpe mig med at få dette indlæg under DIY ???

Pileglæde og fjollet fjerkræ

Nemlig !Det var pilevejr i går og jeg nød at sidde i læ med solen lige i ansigtet og bare flette - fik også lavet et forsøg med levende pil i potte... vi får se om det kan overleve ;0)
Derudover har jeg hæklet rigeligt de seneste dage. Efter at have sjusset mig til en stærkt basedow-angrebet høne, fortsatte jeg lidt og prøvede at lave en opskrift med den lille hvide her.
Dem , der ikke mener det ligner en høne, har aldrig set en dværg-orpington med måsen  i modvind !!

Og nu har jeg så prøvet at lave en gul  orpington efter min opskrift, så jeg kan se om den er læsbar....

Har du lyst til at prøve, kan du finde opskriften under DIY......
Quinden


søndag den 11. marts 2012

Påskehøne og bjørnemors bolde

Lige i disse dage, hvor jeg er en smule underdrejet, har jeg haft gang i ting, der ikke har krævet for megen mobilitet.
Jeg er dagligt inde på diverse blogs på min læseliste, men  bloggenBjørnemor er nok den, jeg har nydt mest at lade mig inspirere af...
Sidst , jeg var derinde, fandt jeg en vejledning i at lave gammeldags bolde ... Det gjorde jeg også for 25 år siden, men havde fuldstændigt glemt det ..
              
Så nu er der lidt gang i boldene, hvilket den lille hund er vældigt glad for

Udover det, har jeg som tidligere orpington-hønse-holder i flere uger haft lyst til at lave en påskehøne...... Nu er den hæklet frit efter fantasien og jeg synes den er SÅ sød, med den lille fjedrede mås  og vingerne.....

Jeg bliver nødt til at lave nogle flere... og hvis det lykkes mig at lave det nogenlunde på samme måde, men gerne lidt mere buttet, smider jeg en DIY ind....... HVIS jeg kan, altså... ;0)
Quinden