fredag den 3. februar 2012

Luffer.....

Det er altså koldt !!!

Min søn Andreas kom på weekend idag sammen med sin ven Shane, der er på besøg fra USA i  nogle måneder.
Og jeg har forberedt besøget !! Dels er der astronomiske mængder af mad- det er ikke småting, disse langbenede stort-set-voksne unge mennesker kan konsumere !
Og så er det jo, jeg kender Andreas. Han vil gerne have Shane med på en kælketur, som bakkerne omkring Vejle i den grad indbyder til... og jeg VED,at han i morgen siger : Mor  - har du ikke et par vanter, jeg kan låne ??
Og det kan jeg da - man er vel mor - og velvidende, at dette scenarie  vil opstå, filtede jeg idag disse ret tynde, men ikke desto mindre meget varme luffer, som passer fint udenpå et par normale vanter.
De kan holde tørt - selv i tøsne, og kan holde al vind ude, og det gør dem velegnede til det meste... I hvertfald til en kælketur.
Farverne har jeg dog klogeligt holdt, så jeg ved,  han ikke " uforvarende" kommer til at tage dem med hjem... de er ikke rigtigt "cool" nok til en 22-årig i KBH.....  men kan sikkert bruges i en snæver vending ;0)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar