onsdag den 1. februar 2012

Det er hvidt derude......



Sne overalt - så smukt.... og jeg er igen immobil.....
Ja det kan vel diskuteres, hvor mobil jeg er i det hele taget, men sne og rollator er ingen rigtig god kombination, plus at sne er hvidt - helt hvidt - så der er ikke nogen punkter at navigere efter. Både kantsten og hundelorte, er uigenkendelige under sne......
Så jeg bliver inde, og sidder nu og nyder synet og funderer.....

En bekendt, som jeg har fortalt om denne blog, kom på besøg i går. Hun var uforstående overfor at man sådan kunne "lægge sig selv ud blandt fremmede" .... "Du sætter vel ikke billeder af dig, så folk kan genkende dig ??" ... som afskedssalut gav mig et verbalt "lille-Mor-Karen-klap" på kinden..."Jamen det er da dejligt for dig (blinde apparat), sådan at kunne få venner og lidt opmærksomhed på den måde "... ( når nu du ikke kan andet) ....??? !!!!!!

Ok ! Dén sad lige på tværs i systemet nogle minutter....! Der skulle hele 2 gigakopper the til at fjerne ubehaget......

Men noget sandt, er der nu alligevel i det........
Jeg ER opmærksomhedskrævende.... men ikke på den måde, der giver dårlige associationer til TV3's skrækkelige casting-reklamer....

Ja ! - Jeg vil SES
Ja ! - Jeg vil tages ALVORLIGT
Og Ja ! - Jeg vil gerne SE andre - FØLE andre - LYTTE og DELE....... med andre....

Jeg vil udtrykke mig .... verbalt... både blødt og blidt, skarpt og kantet, for sådan er ER jeg!
Jeg vil have lov til at PRALE med det, jeg er stolt af... både de kreative ting, haven...og egne fysiske præstationer....

Og rigtigt - det giver mig en god følelse, at kunne gøre det sådan her. At kunne udtrykke mig selv, og være en del af fællesskabet i blogland. At læse og følge med i andres liv - at blive inspireret og - af og til - lidt klogere på tingene.

Så tak til alle bloggere derude for at dele !!!

PS: Der er stadig gang i kanten på det uendelige skuldersjal ;0)


På vej gennem 90 små dominoruder og 4 halve.......







1 kommentar:

  1. Tak selv - altså for at dele. Jeg havde selv store overvejelser før jeg startede med at blogge - var lidt bange for det - men man bestemmer jo selv, hvor meget man vil lægge ud til offentlig beskuelse, og det var slet ikke så slemt som jeg frygtede. Jeg har "mødt" dejlige, kloge og positive mennesker i dette forum, og jeg synes ikke det er spor overfladisk. Vi har alle ret til at blive set og hørt og taget alvorligt - og vi har alle brug for det! Jeg er glad for at læse med her hos dig - pral du bare videre:-)

    SvarSlet